Vælg en side

En af de sjoveste ting ved at skrive børnebøger er at se, hvad illustratorerne kan få ud af mine ord.

Jeg blev spurgt, om jeg kunne illustrere dem selv, og det kunne jeg teknisk set godt, men de ville ikke blive så gode, som hvis en anden gjorde det. Og så var jeg spændt på at se, hvad andre fik ud af det.

Det har ført til nogle spændende øjeblikke, når de første skitser blev sendt til mig. Der er så utroligt mange forskellige stile derude, og bare i de fem bøger, jeg har skrevet til Min Bedste Bog, har der været fem forskellige illustratorer på.

Sine illustrerede Flue-bogen, som nok er den bog, jeg er mest stolt af. Hendes stil er meget enkel, og den har givet nogle fremragende scener, hvor jeg nok mest af alt holder af Elefanten, der bliver skubbet ud af det lokale supermarked. Sine har formået at skabe et udtryk i elefantens ansigt, der er eminent.

I den anden ende er der Jonas Sonne, der illustrerede Dinosaur-bogen, og sammen med Søskende-bogen, er det nok de mest detaljerede illustrationer i nogen af bøgerne. Jonas’ pen er fremragende, og det er en stil, som jeg til tider slet ikke kan forstå, er tilknyttet noget, jeg har skabt. Det ligner nogle af de tegneserier, jeg så som bare. Bare bedre.

Det her billede er et af mine absolutte yndlingsbilleder:

Jeg fascineres af de mange forskellige stile, og selvfølgelig har jeg favoritter, men der er ikke en eneste af illustratorerne, der har skuffet mig.

Jeg har dog ikke været særligt god til at tænke på illustratorerne, når jeg har skrevet. Jeg har været for fokuseret på at fortælle historien, og der går måske noget tabt ved, at jeg ikke har brugt min egen grafiske sans til at tænke i situationer, der kan give nogle fede billeder.

Og så vil jeg også prøve en gang, selv at illustrere en bog.