Vælg en side

Er der nogen måde, hvorpå man kan forsvare at bruge ulønnet arbejde?

Argumentet mod ulønnet arbejde er, at nogen tjener penge på den gratis arbejdskraft, og det er med til at dumpe priserne på opgaver eller tage arbejde fra nogen, der kunne tjene penge på det.

Men er det argument holdbart, når der er tale om ulønnet arbejde i en frivillig setting som Smukfest? Når der er tale om arbejde, der bare ikke ville være der, hvis det var et krav, at der skulle løn på bordet? Og hvor går grænsen?

På Smukfest sprang to klippere fra i sidste øjeblik, og vi forsøgte at få fat i nogle nye flere forskellige steder. Blandt andet på Facebook, som jo ikke ligefrem er forståelsens højborg.

Fluks opslaget var røget op, kom en lang række svar, hvoraf det ene fik mig så meget op i det røde felt, at jeg blev nødt til at svare.

Argumentet lød på, at klippere havde brugt en betragtelig del af deres liv på en uddannelse, og som sådan kunne man ikke bare forvente, at folk gad arbejde gratis. Så langt så godt.

Men så gik han videre og sagde, at det var fint nok at lade hegnsvagter og bartendere arbejde, men at det kun var på sin plads, at han (og hans ligeså uddannede kollegaer) blev aflønnet på behørig vis.

Og så var det, at jeg stod af.

Hvorfor er det mere relevant, at en klipper, der har taget en uddannelse skal have løn, men en bartender ikke skal. Hvem siger, at bartenderen ikke har brugt længere tid på sin uddannelse, men bare ikke bruger den, når der skal langes fadøl over disken? Hvad med de samaritter, der arbejder i Skovskadestuen på Smukfest eller i samaritteltene rundt omkring på de danske festivaler.

Der er læger og paramedicinere blandt dem. Har de så ikke mere ret til løn?

Jeg er helt enig i, at man ikke skal udnytte folk, og hvis en virksomhed genererer profit på ryggen af ulønnet arbejde, er det et problem. Men der er altså undtagelser, hvor det giver mening, at man lægger noget tid for at skabe noget.

Det er det vi gør på Smukfest. Vi skaber noget vanvittigt fedt.

Og det er også en løn.