Vælg en side

Da jeg blev spurgt om at lave speaktekster til nogle brandvideoer for den Lunderskov-baserede dyneproducent, Dykon, sagde jeg ja, med det samme.

Der er stor forskel på den måde vi læser på, når vi læser indad, og når vi læser højt. Enhver kommunikationsmedarbejder vil fortælle, at det at skrive en tale til en person er markant anderledes end at skrive pressemeddelelser.

Der er mange ting, der skal tages med i overvejelserne.

Men når du skriver til oplæsning, bytter du en række værktøjer for nogle andre. Fx. er en skreven tekst, der skal læses indad, afhængig af opsætning og opdeling af tekster. Understregning kan laves ved at indsætte ekstra linjeskift osv. En teksts opsætning er et vigtigt værktøj i forhold til at forstærke den forståelse, jeg søger at skabe hos mine modtagere.

Disse teknikker kan “oversættes” til den oplæste tekst, hvis man er opmærksom på det. Rytmen i det skrevne og det oplæste fungerer på forskellige måder, men hvor de er vigtige for begge parter, er det endnu mere kritisk, at der er en god kadence i den oplæste tekst. Det er inddragende, og hvis det er gjort rigtigt, kan du opnå meget mere, end du kan med en tekst, der skal læses.

Du kender det fra enhver film med den amerikanske præsident, der oratorisk får hele den amerikanske befolkning til at rejse sig fra støvet.

Salgstekster kan sjældent nå helt det samme. Blandt andet fordi, det ikke rigtigt kan få blodet til at suse rundt i årerne, når vi taler om. Og så fordi det er nemmere at lade sig begejstre, når man er flere samlet.

Alligevel kan en god tekst, der er læst op, ramme hårdere end tekst på skrift.

Men det kræver, at den er leveret korrekt. Og derfor skal jeg som skribent, være opmærksom på mange forskellige ting:

Kadencen er vigtig, men også valget af ord.

Hvor sætningen “bispens gibs gebis” har en visuel æstetik, som er yderst behagelig med de bløde kurver og den ligevægt, der er i sætningen med b’er og g’er, der både hæver sig over skrivelinjen og går under den, er den svært at udtale.

Der er ord, der skurrer, når vi hører dem udtalt. Som fx “krakilsk”. Ganske ligesom ordet “friskost” er svært at gennemskue, når man ser på skrift.

Det gælder bare ikke altid, for ord, der på egen vis kan være svære at udtale, kan i den rigtige kontekst blive nem at sige og forstå. Der er sikkert et eller andet fagterm for, hvad det er for en mekanisme, der er i spil, men jeg plejer at sige, at “ordene flyder bedre sammen, når de har hinanden at læne sig op ad.”

Derudover skal man også være opmærksom på, hvordan personen der skal speake taler. Hvis der er bare en svag læspen, kan det hurtigt blive problematisk, hvis der er for mange ord, der ender på sk eller st.

Men det er en fed øvelse, der kræver, at man ikke har problemer med at sidde og læse den samme tekst op igen og igen og igen og igen.

Samarbejdet med Dykon var noget præget af coronasituationen, og at der fra deres side var nogle ord og termer, der var “must-use”. Derudover blev alting forhalet, fordi folk arbejdede hjemme, hvilket gjorde processen meget mere langsom, end jeg havde håbet på.

Det gav ekstraarbejde for mig, da man sjældent bare kan skifte et enkelt ord i en sætning, der skal læses op.

Men det gik, og resultatet kan blandt andet ses i videoen under punktet “Om Ringsted Dun”, på deres hjemmeside.