Det er selvfølgelig ikke sandt, at Rasmus Jarlov er en gråspurv. Jeg tror slet ikke, at gråspurve har de store politiske holdninger, og som sådan stiller de nok ikke op for Konservative.

Men når Rasmus Jarlov bruger et website som http://lakeice.squarespace.com/, burde han læse op på ordet “kildekritik” og ikke tro på alt, han læser på nettet.

Specielt ikke, når “ekspertudsagnene” kommer fra en side med ordet “squarespace” i domænet.

Og det mindste Rasmus Jarlov kunne gøre, var at læse sitet, hvor han på siden: http://lakeice.squarespace.com/about/  finder følgende udsagn:

“The information presented is thought to be a good interpretation of reality but, like any description of reality, it is never 100% correct.”

Derudover er Jarlovs numre baseret på den brudstyrke is har i relation til en person på 180 lb eller 80 kilo, og ikke i relation til en far med et barn, en familie eller flere venner, der skøjter på isen.

Vær ligesom gråspurven, og lad være med at lytte til Rasmus Jarlov, når det handler om tykkelse og bærestyrke på is.