Det skrev vores kære forhenværende kulturminister, lige inden hun slettede det igen.
Hvilket under omstændighederne formentlig var en kløgtig beslutning.
For udmeldingen om, at sommeren blev god kom i hælene på en nedlukning af festivalerne igen igen, og det var der pænt mange mennesker, der var dybt utilfredse med.
Men i weekenden var jeg på tur til Samsø, hvor jeg var i selskab med de mennesker, jeg laver Smukfest med år efter år, og vi har alle været sultne efter at kunne komme ud og skabe festival i bøgeskoven.
Det var virkelig tiltrængt, og selvom der er mange nye tiltag, der skal tages hånd om, bliver det nok faktisk en god sommer i år.
Vi får i hvert fald travlt, og jeg glæder mig helt råddent meget til at skulle træde ind i rollen som formand for Nyhedsholdet, der skal skrive artikler til Smukfest.dk og til festivalens mange frivillige. Det er en drømmetjans, og hvert år, når festivalen lukker, sker det med blødende hjerte.
For selvom det “bare” er en festival, er der ikke én i medielandsbyen, der ikke godt ved, at det vi laver i skoven er en fuldstændig unik chance for at komme til at skabe mediedækning af en festival, som ingen andre gør det.
Så ja. Medmindre Putins kri… specielle militære operation … stikker helt af og benzinen ender på 200 kr. literen, så er der reelt set virkelig gode chancer for, at det bliver en god sommer.
Seneste kommentarer