Inspirationen til “Pigen der ikke ville spise sine grøntsager”, kom fra et barndomsminde, hvor jeg ikke måtte forlade bordet, før jeg havde spist op. Det var ikke, som i bogen, to gulerødder og et stykke broccoli, men essensen var det samme.
Min fantasi vandrede, og jeg forestillede mig, hvordan det ville være at sidde ved bordet, mens alle de andre spiste julemad. Det var ikke fordi, det var så langt ude i fremtiden, men alligevel satte det sig fast. Og da jeg gik i gang med at skrive om Trine, lod jeg bare fantasien udfolde sig igen.
Hvor langt kunne jeg egentlig trække den?
Det første udkast blev meget farvet at mit minde fra dengang, hvilket gjorde mig i tvivl om, hvorvidt jeg måske bare skrev MIN historie og ikke EN historie. Det ville måske være svært for nogen, at følge mine ræsonnementer. Så jeg stoppede op og overvejede, hvordan jeg kunne skrive noget, der var mindre mig, og dermed kunne ramme flere.
Svaret blev at skrive det om en pige i stedet. Her ville jeg få sværere ved at skrive den ud fra et personligt synspunkt, og blev derfor i højere grad tvunget til at skrive den, så andre havde lettere ved at identificere sig med hende.
Fra en fantasifuld forstadsknægt, der bare gerne ville lege med Lego og have julemad, blev det en historie om et stædigt barn, der ikke vil spise sine grøntsager.
Og det virkede helt utroligt meget bedre.
Seneste kommentarer