Jeg troede en gang, at det var lettere at lave lokale nyheder end nationale, men lidt over halvandet år hos Min By News har bevist, at det så sandeligt ikke er tilfældet.
Nyhedskriterierne for en lokal nyhedshistorie er nogenlunde de samme, som for alle andre historier, men der er en ekstra dimension. Det personlige forhold læseren har til dine nyheder er mere intimt, og derfor er du forpligtet til at gå til nyheden på en anden måde.
Store nationale nyheder rammer folk på deres tilhørsforhold til Danmark, hvilket er en anden følelse end det tilhørsforhold, man har til gågaden, det lokale indkøbscenter og de små erhvervsdrivende, der er med til at danne den hverdagsverden, vi ser meget mere, end vi ser resten af Danmark.
Seneste kommentarer